Hvorfor bor vi stadig med klassiske danske møbler?

Udgivet 2. januar 2026

Hvorfor bor vi stadig med klassiske danske møbler?

Der er gået årtier siden Hans J. Wegner tegnede sine mest kendte stole, Børge Mogensen formgav sofaer til hverdagen, og Finn Juhl gav lænestolen et mere frit og skulpturelt udtryk. Alligevel er møblerne stadig til stede i danske hjem. De står ikke som markører for samlerværdi alene, men som møbler man bruger, flytter rundt på og lever med. Det gælder eksempelvis Børge Mogensen lænestole, som netop er tegnet med henblik på daglig brug og en naturlig plads i hjemmets rum.

At interessen samtidig vokser blandt nye generationer, er ikke så overraskende, når man ser på, hvad møblerne tilbyder. De er skabt ud fra grundprincipper, der rækker længere end sæsoner og smagsskift: brugsværdi, materialekendskab og en konstruktion, der tåler tid.

Håndværk og materialer, der kan holde til brug

Klassiske danske møbler blev til i et tæt samspil mellem møbelarkitekter, snedkere og producenter. Det ses i detaljen: samlinger, der er udført med præcision, rammer i massivt træ og overflader, der kan vedligeholdes. Når et bord kan slibes og genbehandles, og en stol stadig står stabilt efter årtiers brug, er det ikke et heldigt tilfælde, men resultatet af en bevidst opbygning.

Materialerne var en central del af ambitionen. Eg, bøg, teak og palisander blev valgt for deres styrke og stabilitet og ikke mindst udsmykning, og mange polstrede møbler er konstrueret, så de kan repareres og ombetrækkes på ny. Netop denne mulighed for istandsættelse er en væsentlig årsag til, at møblerne fortsat er i brug: de kan bringes i god stand igen uden at miste deres karakter.

Funktion som metode, ikke som eftertanke

Kaare Klint gjorde op med tilfældige mål og løsninger ved at arbejde systematisk med proportioner og menneskekroppen. Den tilgang blev et fagligt fundament for mange af de møbelarkitekter, der fulgte efter. Funktion var ikke et lag, man lagde oven på formen, men en del af selve formgivningen.

Wegners stole viser det tydeligt: ryggens kurve, sædets dybde og balancen mellem lethed og styrke er afstemt, så stolen fungerer i praksis, ikke kun på afstand. Hos Mogensen ligger kvaliteten ofte i det nøgterne og robuste, hvor sofaer og stole er proportioneret til daglig brug og konstrueret, så de kan holde til et liv omkring familien. Finn Juhl arbejdede med en anden lethed og en tydelig sans for rum og volumen, men også her er komfort og konstruktion afgørende for, at møblerne stadig fungerer.

Et udtryk med ro – og en patina, der giver dybde

Mange af møblerne fra perioden har et udtryk, der ikke støjer. Linjerne er klare, proportionerne afbalancerede, og detaljerne er begrundet i konstruktionen. Det gør dem fleksible i indretningen. De kan stå i ældre lejligheder med klassiske bygningsdetaljer, men også i nyere rum med færre elementer, uden at virke fremmede.

Med årene får materialerne desuden en karakter, som nye møbler sjældent har. Træ ændrer tone, overflader bliver blødere at røre ved, og læder får dybde. Små brugsspor kan være en del af helhedsindtrykket, fordi de fortæller, at møblet har været anvendt og taget alvorligt som brugsgenstand.

Klassiske danske møbler bliver ved med at være attraktive, fordi de er skabt med et niveau af faglighed, som stadig kan mærkes. De er til at leve med, til at vedligeholde og til at føre videre.

Skrevet af Alexander