Der er et princip i den australske arkitekt Glenn Murcutts arbejde, som han selv formulerer som “touch the earth lightly” – berør jorden let. Det er en formulering, der er både fysisk og etisk på samme tid. Den siger noget om fundering og konstruktion, men også om holdning og selvforståelse. Et hus behøver ikke mase sig ned over et sted. Det kan finde en måde at være der på, som er præcis og respektfuld snarere end dominerende.
Det princip var det bærende udgangspunkt for det arkitekttegnede sommerhus i Odsherred, som arkitekt Peter Fyllgraf frategnestuen PETER FYLLGRAF arbejdede med i 2025. Huset er placeret i en tæt fyrreskov, og den umiddelbare udfordring ved den slags placering er, at en bygning i en skov enten konkurrerer med stammerne og taber, eller den finder en måde at eksistere ved siden af dem på, der ikke kræver, at man vælger en vinder. Langhuset forsøger det sidste.
Den langstrakte bygningskrop er orienteret med omhu i relation til skovens retning og stammerytme – ikke skåret ned i grunden, men hævet let over den på et enkelt stolpesystem, der minimerer indgrebet i skovbunden og giver huset den lethed i mødet med terrænet, der var en forudsætning for hele projektet. Den sammenhængende veranda, der omslutter huset, er ikke et dekorativt element men et funktionelt og klimatisk greb – en overgangszone mellem inde og ude, der muliggør ophold i skoven, selv når vejret er omskifteligt, og som er informeret af det japanske begreb engawa: det rum, der hverken er helt inde eller helt ude, og som gør selve overgangen til et sted, man opholder sig.
Det er et begreb, der sjældent bruges i dansk boligarkitektur, men som er ekstraordinært relevant i det danske klima, der hverken er sommerligt åbent eller vinterligt lukket det meste af året. Et sommerhus, der kun kan bruges i de fineste sommerdage, er et dårligt sommerhus. Et sommerhus med en overdækket zone, der skaber læ og skygge og lader én opholde sig i naturen, også når der er vind og let regn, er et hus, der faktisk bruges – og som har en kvalitet, der ikke kan aflæses på en planløsning, men som mærkes tydeligt, når man er der.
Materialevalget er monolitisk i sin konsekvens. Tagpap føres ubrudt fra tag til væg og giver bygningen en samlet, mørk silhuet, der træder tilbage i skovens skygger frem for at markere sig mod dem. Fraværet af tagrender er ikke en tilfældig detalje men et bevidst greb, der skærper silhuettens præcision og fjerner et element, der typisk bryder sammenhængen. De mørke overflader absorberer lyset og giver huset en tilstedeværelse, der er til stede uden at råbe op.
Indvendigt er huset organiseret i to klart adskilte zoner med hver sin rumlige logik. Mod vest et sammenhængende opholdsrum, der åbner sig mod landskabet med store glaspartier. Mod øst tre soveenheder med egne udgange og ovenlysvinduer, der orienterer sig mod en mere stille, indadvendt oplevelse af stedet. Det er en disponering, der handler om hierarki og ikke om maksimering – om at give hvert rum den karakter, det brug kræver, frem for at skabe en generisk åben plan, der kan bruges til alt og derfor sjældent bruges optimalt til noget.
Peter Fyllgraf er arkitekt MAA cand.arch og indehaver., uddannet fra Royal
College of Art i London og Det Kongelige Akademi i København, med erfaring fra Dorte Mandrup Arkitekter, WERK, Dissing+Weitling, KHR Architecture og Arkitema. Hans arbejde med sommerhuse tager udgangspunkt i det konkrete sted frem for en typologi – og i den erkendelse, at et godt hus ikke er det, der imponerer på billeder, men det, der holder over tid.
Artiklen er baseret på projektet Langhus i Odsherred, 71 m2, 2025–2026. Udført af arkitekt MAA Peter Fyllgraf. Kontakt: peterfyllgraf.dk