Valget mellem varmepumpetyperne bliver ofte fremstillet som et spørgsmål om budget. Det er det sjældent. Det er først og fremmest et spørgsmål om, hvad du har i huset i dag — for har du ikke vandbåren varme, kan halvdelen af mulighederne slet ikke bruges til at varme hele huset op.
Denne guide starter derfor det rigtige sted: ved dit nuværende varmesystem. Herfra kan du på få minutter se, hvilken type der er relevant for dig, og hvilke der kan afskrives med det samme.
Kort fortalt
Har du radiatorer eller gulvvarme, er luft-til-vand svaret i de fleste huse. Har du elvarme eller panelovne, er luft-til-luft det relevante — men den kan ikke lave varmt brugsvand. Jordvarme er interessant ved store huse med højt varmebehov og god plads.
- Det afgørende er, om du har vandbåren varme i huset
- Jordvarme kræver kommunal tilladelse — luftvarmepumper gør ikke
- Fremløbstemperaturen dit hus kan klare sig med, betyder mere end fabrikatet
Start her: hvad har du i dag?
| Dit nuværende varmesystem | Relevant type | Kan afskrives |
|---|---|---|
| Gasfyr eller oliefyr med radiatorer | Luft-til-vand, evt. jordvarme | Luft-til-luft alene |
| Gulvvarme i hele huset | Luft-til-vand eller jordvarme | Luft-til-luft alene |
| Elradiatorer eller panelovne | Luft-til-luft | Luft-til-vand, medmindre du etablerer vandbåren varme |
| Fjernvarme | Ingen — behold den | Alle typer |
| Brændeovn som hovedvarme | Luft-til-luft, eller luft-til-vand hvis du etablerer radiatorer | — |
| Sommerhus uden vandbåren varme | Luft-til-luft | Jordvarme, luft-til-vand |
Læg mærke til rækken om fjernvarme. Har du den allerede, eller er den på vej til din vej inden for få år, er en varmepumpe sjældent en god investering. Ring til forsyningsselskabet og spørg, om din adresse er med i en vedtaget udrulningsplan, før du gør noget andet.
De fire spørgsmål der afgør valget
1. Har du vandbåren varme?
Det vil sige radiatorer eller gulvvarme, som forsynes med varmt vand fra et centralt fyr. Har du det, kan en luft-til-vand-varmepumpe eller jordvarme koble sig direkte på systemet og varme hele huset — inklusive brugsvandet.
Har du ikke, står valget mellem at etablere vandbåren varme, hvilket typisk koster 60.000 til 150.000 kroner oveni, eller at bruge luft-til-luft. Sidstnævnte varmer luften i de rum, indedelene står i, og kan ikke lave varmt vand.
2. Hvor lav en fremløbstemperatur kan huset klare sig med?
Det er det spørgsmål, der afgør, om du får den besparelse, du er blevet stillet i udsigt. En varmepumpe er mest effektiv ved 35 til 45 graders fremløb. Skal den op på 55 eller 60 grader, fordi radiatorerne er for små, falder effektiviteten med op mod en tredjedel.
Test det på en frostdag
Skru fyret ned, så fremløbstemperaturen er omkring 45 grader, og lad det stå et døgn med frost udenfor. Bliver huset varmt nok, er dit system klar til en varmepumpe. Bliver det ikke, skal nogle radiatorer være større — typisk 3.000 til 8.000 kroner pr. stk. Det er billigere end at drive en varmepumpe dårligt i femten år.
3. Hvor meget plads har du?
Jordvarme med jordslanger kræver haveareal svarende til cirka halvanden til to gange boligarealet, og haven graves op. Har du ikke pladsen, kan der bores lodret i stedet, men det koster typisk 50.000 til 80.000 kroner ekstra.
Luft-til-vand kræver plads til en udedel udenfor og en indedel med varmtvandsbeholder indenfor — regn med en kvadratmeter gulvplads i et bryggers eller teknikrum. Luft-til-luft kræver mindst plads af alle.
4. Hvor følsomt er naboskabet?
Både luft-til-luft og luft-til-vand har en udedel med ventilator, og den larmer. Jordvarme har ingen udedel og er derfor stort set lydløs udefra — det er et reelt argument på en smal parcelhusgrund, hvor udedelen ellers ville stå fem meter fra naboens soveværelse.
Typerne holdt op mod hinanden
| Luft-til-luft | Luft-til-vand | Jordvarme | |
|---|---|---|---|
| Pris inkl. montering | 15.000–55.000 kr. | 90.000–160.000 kr. | 150.000–300.000 kr. |
| Årsvirkningsgrad (SCOP) | 3,5–5,0 | 3,0–4,0 | 4,0–4,5 |
| Varmer hele huset | Nej, kun de rum den står i | Ja | Ja |
| Laver varmt brugsvand | Nej | Ja | Ja |
| Levetid | 12–18 år | 15–20 år | 20–25 år, slanger 50+ |
| Støj udenfor | Ja, udedel | Ja, udedel | Nej |
| Kræver tilladelse | Nej | Nej | Ja, kommunal |
| Kan køle om sommeren | Ja | Nogle modeller | Nogle modeller |
Vejledende gennemsnitstal for et dansk parcelhus. SCOP varierer med fremløbstemperatur og anlægsstørrelse.
Bemærk, at luft-til-luft har den højeste SCOP i tabellen. Det er ikke en fejl: den flytter varme direkte til rumluften uden at gå gennem et vandkredsløb, og det er termodynamisk billigere. Men den varmer kun de rum, indedelene står i, og den laver ikke varmt vand — så sammenligningen af virkningsgrader alene er misvisende.
Den mest almindelige fejl
Den fejl, der oftest bliver begået, er at købe en luft-til-luft-varmepumpe til et hus med radiatorer og forvente, at varmeregningen falder markant.
Den vil sænke forbruget i det rum, den hænger i, og delvist i tilstødende rum med åben forbindelse. Men soveværelser bag lukkede døre, badeværelset og førstesalen bliver ikke varmet, og dit fyr skal fortsat køre for at forsyne dem — og for at lave varmt vand. Resultatet er en delvis besparelse, som sjældent svarer til forventningen.
Luft-til-luft er det rigtige valg i tre situationer: et hus med elvarme, et sommerhus, eller som supplement i et rum med åben planløsning, hvor du også vil have køling om sommeren.
Hybridløsning: varmepumpe plus dit nuværende fyr
Har du et velfungerende gasfyr, findes der en mellemvej: en luft-til-vand-varmepumpe dimensioneret til at dække grundlasten, mens gasfyret kun træder til på de koldeste dage.
Fordelen er en lavere anlægspris, fordi pumpen kan være mindre, og at du beholder en kendt reserve. Ulempen er, at du fortsat har to systemer at vedligeholde, og at du skal betale gasabonnement. Regnestykket afhænger derfor helt af, hvor gammelt fyret er: er det tæt på udskiftning alligevel, forsvinder fordelen.
Jordvarme: det du skal vide, før du regner på den
Jordvarme er den mest effektive løsning og den, der holder længst. Men den har tre forudsætninger, der ikke er til forhandling:
- Kommunal tilladelse er påkrævet. Anlægget er et jordvarmeanlæg efter miljølovgivningen, og der er krav til afstand til drikkevandsboringer og til anlæggets udførelse
- Haven graves op ved jordslanger. Regn med at bede, hæk og græsplæne skal etableres igen — det er en post, der sjældent står i tilbuddet
- Der skal være plads. Cirka halvanden til to gange boligarealet i frit haveareal, uden bygninger, store træer eller belægning ovenpå
Er pladsen der, og bliver du boende i mange år, er jordvarme ofte den bedste totaløkonomi — særligt fordi jordslangerne holder 50 år eller mere, mens kun selve pumpen skal skiftes efter 20 til 25 år.
Hvad hvis huset er dårligt isoleret?
Så skal isoleringen som regel komme først. Det lyder som en udgift oveni, men rækkefølgen har konsekvenser for hele anlægget.
Et dårligt isoleret hus har et højt varmetab, og det betyder to ting: varmepumpen skal være større, og den skal levere højere fremløbstemperatur for at holde huset varmt. Begge dele gør anlægget dyrere at købe og dyrere at drive. Efterisolerer du bagefter, står du med en overdimensioneret pumpe, der takter unødigt og slides hurtigere.
Rækkefølgen bør derfor være: efterisolér loft og eventuelt hulmur, tætn de værste utætheder, og dimensionér så varmepumpen til huset, som det er blevet. Loftisolering er typisk det billigste sted at starte og kan alene sænke varmebehovet mærkbart.
Er huset i den kategori, hvor du ikke kan holde det varmt ved 45 graders fremløb, er det ikke varmepumpen, der er problemet. Det er varmetabet.
Har du både gulvvarme og radiatorer?
Det er en almindelig kombination: gulvvarme i tilbygningen eller badeværelset, radiatorer i resten. Den kan godt køre på samme varmepumpe, men systemet skal opdeles i to kredse med hver sin temperatur — gulvvarmen på 30 til 35 grader, radiatorerne højere.
Det kræver en shuntgruppe eller en blandekreds, og det er en post på 8.000 til 20.000 kroner, som ofte mangler i det første tilbud. Spørg direkte, hvordan de to kredse styres, hvis du har begge typer.
Sommerhus: det gælder særligt
I et sommerhus er behovet et andet, og valget følger med. Luft-til-luft er næsten altid svaret, fordi der sjældent er vandbåren varme, og fordi du ikke skal varme huset op året rundt.
To ting er værd at få med:
- Fjernstyring. En varmepumpe med app eller wi-fi lader dig sætte varmen til dagen før ankomst frem for at lade huset stå varmt hele vinteren
- Frostsikring. En lav grundtemperatur på 5 til 10 grader hele vinteren beskytter huset mod fugt og frostskader, og det er langt billigere med en varmepumpe end med elradiatorer
Vær opmærksom på, at en luft-til-luft-pumpe taber effektivitet ved hård frost, og at det er præcis den situation, et sommerhus skal beskyttes i. Vælg en model, der er specificeret til drift ved lave udetemperaturer, hvis huset står i en kold egn.
Sådan vælger du i praksis
Har du vandbåren varme og et almindeligt parcelhus, er luft-til-vand svaret i langt de fleste tilfælde. Overvej jordvarme, hvis mindst to af disse gælder: huset er stort med højt varmebehov, du har rigelig haveplads, naboskabet er støjfølsomt, og du bliver boende i mere end femten år.
Har du elvarme, er luft-til-luft svaret — men husk, at det varme vand fortsat koster fuld elpris, medmindre du også skifter vandvarmeren.
Uanset hvad: bed om en varmetabsberegning på netop dit hus frem for et skøn ud fra kvadratmeter. Det er den enkelte oplysning, der bedst adskiller en seriøs leverandør fra en, der sælger fra et katalog — og det er værd at indhente flere tilbud, netop fordi det gør forskellene mellem dem synlige.
Spørg alle leverandører om dette
- Er der lavet en varmetabsberegning på huset, og hvad viser den?
- Hvilken fremløbstemperatur er anlægget dimensioneret til?
- Hvilken SCOP opgives, og ved hvilken fremløbstemperatur?
- Skal nogen radiatorer være større, og hvilke?
- Indgår varmtvandsbeholder og eventuel buffertank?
- Hvor placeres udedelen, og hvad er afstanden til naboskel?
- Ved jordvarme: hvem søger tilladelsen, og er reetablering af haven med?
- Indgår indregulering og et opfølgende besøg efter første fyringssæson?
Ofte stillede spørgsmål
Kan en luft-til-luft-varmepumpe varme hele huset?
Kun i huse med åben planløsning og et lavt varmebehov. Rum bag lukkede døre og etager over indedelen bliver ikke varmet tilstrækkeligt. I et almindeligt parcelhus med radiatorer skal dit nuværende fyr fortsat køre.
Hvorfor har luft-til-luft højere SCOP end luft-til-vand?
Fordi den flytter varmen direkte til rumluften uden et vandkredsløb imellem, og fordi den ikke skal levere de højere temperaturer, brugsvand kræver. Tallet kan derfor ikke bruges til at sammenligne de to typer — de løser ikke samme opgave.
Kræver en varmepumpe tilladelse?
Luft-til-luft og luft-til-vand kræver normalt ingen tilladelse, men skal overholde kommunens vejledende støjgrænser ved naboskel. Jordvarme kræver derimod kommunal tilladelse, fordi det er et jordvarmeanlæg efter miljølovgivningen.
Kan jeg have både luft-til-vand og luft-til-luft?
Teknisk ja, men det er sjældent økonomisk fornuftigt. Har du luft-til-vand, varmes hele huset allerede. Undtagelsen er et enkelt rum, hvor du ønsker køling om sommeren — der kan en luft-til-luft give mening som komfortløsning frem for som varmekilde.
Hvor meget haveareal kræver jordvarme?
Ved jordslanger cirka halvanden til to gange boligarealet i frit areal, uden bygninger, belægning eller store træer ovenpå. Har du ikke pladsen, kan der bores lodret, hvilket typisk koster 50.000 til 80.000 kroner ekstra men næsten ingen plads.
Er en hybridløsning med gasfyr en god idé?
Den kan være det, hvis gasfyret er relativt nyt og velfungerende. Du får en lavere anlægspris, fordi varmepumpen kan være mindre. Men du beholder to systemer, to serviceaftaler og et gasabonnement — og er fyret tæt på udskiftning alligevel, forsvinder fordelen.
Det korte svar er, at dit nuværende varmesystem afgør valget, og at fremløbstemperaturen afgør, om økonomien holder. Har du de to svar, kan du gennemskue hvert tilbud du får — og du kan se forskel på den leverandør, der har regnet på dit hus, og den der har regnet på et gennemsnit.
